Menu

Ny assistenttræner til Herlev IF’s 1.senior

image
Steven Knudsen
05. juli 2021 kl. 10:05
Det er med stor glæde vi kan meddele, at vi har lavet aftale med en ny assistenttræner. 
Det drejer sig om den 35 årige Allan Zeuthen, der er klar på nye udfordringer.
Allan er en vaske ægte Herlev dreng.
Han er født og opvokset i Herlev, og har tilmed stadig bopæl i kommunen. 
Allan startede sin fodboldkarriere I HI. 
Her spillede han de første 15 år af hans fodboldliv, inden turen gik til naboklubben B1973. 
Her har han været siden, både som spiller og træner, dog afbrudt af en kort periode som ungdomstræner i AB.
Allan har 9 1/2 års trænererfaring. De 2 første år var han 2.holdstræner, de næste 3 år var han assistent træner for 1.holdet og de seneste 4 1/2 år har han været cheftræner for B1973 1. Senior hold.
Sportschef Thomas Skov siger om Allan:
Vi får i Allan en super dedikeret og veluddannet træner. 
Han bestod UEFA A-licens træneruddannelse tilbage i 2018.
Vi glæder os over at få Allan tilbage til Herlev IF, og ser frem til det samarbejde han skal have med cheftræner Bo Holden, og det øvrige trænerteam. 
Cheftræner Bo Holden udtaler:
Allan er en træner og person, som jeg har haft et godt øje til i mange år. 
Han besidder gode menneskelige kvaliteter, og har selv stået med et stort ansvar som cheftræner gennem flere år. Så det er en erfaren træner,  der ved hvad der kræves. 
Jeg har tidligere forsøgt at få et samarbejde med ham, men timingen har ikke været rigtig før nu. 
Jeg ser frem til et godt samarbejde, med en god Herlev dreng. 
Allan Zeuthen udtaler selv om skiftet:
Jeg glæder mig til nye udfordringer og et nyt træningsmiljø, som forhåbentlig kan være med til at dygtiggøre mig som træner.
Samtidig håber jeg på, at jeg kan bidrage med støtte, vejledning og nytænkning, som måske kan være med til at hæve det i forvejen høje niveau på holdet.
Endnu en gang velkommen til Allan. Følg med her på kanalen hvor vi løbende præsenterer nyheder fra Herlev IF.
FORZA HERLEV IF…