Sponsor Formål i Herlev IF
Bliv Sponsor i Herlev IF.
Er du interesseret i at blive sponsor i Herlev IF og støtte lokal sporten? så læs videre og vi ser frem til at byde din virksomhed, dig og dine partnere velkommen.
Formålet – Hvad vil vi gerne bruge støtten på?
I Herlev IF har vi på lige fod med alle andre foreninger og organisationer et ønske og et ansvar om at skabe trygge rammer for fodbolden i Herlev Kommune. Det betyder, at vi gennem fodbolden vil give vores medlemmer gode oplevelser, men i lige så høj grad styrke det sportslige niveau.
Herlev IF er i dag opbygget af frivillige kræfter, hvorfor der et behov for at søge sponsorater, så vi kan udvikle vores spillere, trænere samt købe udstyr og investere i faciliteter så vi kan tilbyde vores medlemmer og deres familier gode oplevelser på og uden for banen – det vil støtten gå til.
Vi søger sponsorater på baggrund af 5 temaer:
- Ansvar
Fokus er, at unge i Herlev har et godt ungdomsliv og gode levevilkår, og det handler i høj grad om at give ungdommen en mulighed for at få et aktivt fritidsliv. Det er en opgave og et ansvar, som Herlev IF gerne vil gøre en indsats for at lykkedes med.
- Kammeratskab - Trygge sociale relationer
Herlev IF ønsker at skabe trygge sociale relationer for og mellem medlemmerne ved at møde medlemmerne i øjenhøjde og sætte rammer omkring klubben, der giver plads til den enkelte samtidig med, at der tages hensyn til holdet og gruppen. I Herlev IF er vi alle sammen fodboldvenner.
- Breddemiljø - Fodboldindlæring & udvikling for alle
Fodbold skal være for alle, være sjovt, uanset hvilket niveau man spiller på og derfor er det også vigtigt at møde det enkelte medlem på det rette niveau. Der er i Herlev IF fokus på indlæring og udvikling af det enkelte medlem. Vi prioriterer at tilpasse træningen sådan, at medlemmerne bliver udfordret. Dette gøres gennem øvelsesvalg, men også ved at følge med teknologiudviklingen og derved motivere medlemmerne på flere niveauer.
- Elitemiljø – Fodboldperformance og talent for nogle
Herlev IF har en klar ambition om at kunne fastholde deres allerdygtigste medlemmer så lang tid som muligt og spille i de højeste rækker inden for ungdom og senior, men det kræver et elitemiljø, hvilket vi gerne vil dyrke og italesætte. Dette gøres gennem øvelsesvalg, men også ved at følge med teknologiudviklingen og derved motivere medlemmerne på højeste niveauer.
- Faciliteterne & Teknologi
Herlev IF vil gerne differentiere sig positivt på faciliteterne i og omkring klubben og ønsker at være med helt fremme og ”first mover” inden for dette, hvilket stiller krav til kontinuerlige forbedringer og investeringer. Teknologi og den digitale oplevelse er afgørende for opfattelsen af klubben og det skal være nemt og let tilgængeligt for medlemmerne og deres familier.
Vi må ikke gå ned på udstyr eller faciliteter og derfor vil vi gerne give vores medlemmer optimale betingelser for fodboldlivet og faktisk tilbyde ”mere end forventet”.
For indgåelse af sponsoraftale eller yderligere spørgsmål, så kontakt:
Tim Hansen
Phone: +45 28 56 56 28
E-mail: hi@hifodbold.dk
Web: www.herlevif.dk