Menu

Ugen der gik i Herlev IF(Uge 34)

image
Steven Knudsen
01. september 2021 kl. 15:44

Ugen der gik i Herlev IF(Uge 35):

Tirsdag:

U12CD mødte Ølstykke FC på hjemmebane. Herlev IF var rigtig fint med i kampens første del og bragte sig også foran. Desværre fik udeholdet det til at fungere og de kunne køre hjem ad Frederikssundsvejen med en sejr på 2-6.

U13CD tog imod Stenløse BK. Herlev IF har fundet målstøvlerne frem i denne sæson. Holdet fik kombineret sig frem til mange chancer og da dommeren fløjtede af, kunne Herlev IF-spillerne strække hænderne i vejret og nyde en flot sejr på 5-2.

+55 holdet kørte en tur til Skjold Birkerød. Om de havde aftalt at holde åbent hus vides ikke, men målene raslede desværre ind på Herlev IF, som denne aften måtte forlade banen med et nederlag på 8-3.

Onsdag:

U11SU mødte denne onsdag aften FCN’s U10 talenthold. Herlev IF lagde rigtig flot ud, og kom planmæssigt foran. Det blev en tæt kamp med chancer i begge ender. Til sidst trak FCN dog fra og kampen sluttede 2-5 til FCN.

4.sen drog en tur til Avedøre, hvor der var 3 vigtige Serie 3 point på spil. Herlev IF kæmpede godt, men det var hele tiden som om, at det sidste lige manglede. Avedøre IF kom heller ikke frem til det store, men de formåede modsat Herlev IF at få kuglen i nettet. Avedøre IF fik derfor de 3 point ind på kontoen med en 1-0 sejr.

+32 holdet fik besøg af Lundtofte BK. Der stod Lundtofte BK på det meste og Herlev IF kom aldrig rigtig i gang. Lundtofte BK kendte også deres besøgstid og det resulterede i 3 mål til dem. Herlev IF scorede ikke nogen, og kunne slukørede gå i bad med et nederlag på 0-3.

Torsdag:

Herlev IF’s nyoprettede 8-mandssenior skulle også i kamp denne torsdag. Modstanderen var IF Bytoften. Herlev IF spillede en rigtig god kamp og der blev ikke overladt meget til tilfældighederne. Herlev IF fik spillet til at flyde og der blev skabt mange chancer. Hele 5-1 blev sejren og det kunne IF Bytoften ikke sige meget til.

Lørdag:

U12B skulle en tur Albertslund. Med et forfærdelig regnvejr, mindede kampen allermest om en vandpolokamp. Da Albertslund havde husket deres badevinger og derfor kunne holde sig oven vande, var det også dem der i sidste ende fik de 3 point med en 7-3 sejr.

2.sen tog hjemme imod Ølstykke FC. Der skulle meget gerne 3 point ind kontoen til hjemmeholdet. Herlev IF kom rigtig godt i gang og styrede kampen. De stod godt på banen og chancerne kom i en lind strøm. Herlev IF fik heldigvis også udnyttet chancerne og de kunne derfor gå fra banen med de 3 point i baggagen. Kampen endte 2-0.

U11SU kørte en tur til Stenløse. Her ventede der endnu en svær opgave i SU-rækken. Herlev IF-spillerne kæmpede det bedste de kunne, men de mødte et rigtig godt hold. Herlev IF måtte køre derfra med et 6-1 nederlag. Men stor til drengene for ikke at give op.

U11 Piger mødte på udebane Allerød FK. Det blev en meget målrig kamp. Begge hold ville gerne frem på banen, og der blev virkelig gået til den. Holdene fulgtes godt ad i en spændende. Allerød FK fik dog scoret flest mål og vandt opgøret 7-4.   

Lørdagen bød også på et lokalopgør da 5.sen fik besøg af B.1973,Herlev. Det blev en rigtig fin kamp, hvor begge hold gerne ville spille offensivt. Der var chancer i begge ender, udeholdet var dog bedst til at finde netmaskerne. Det betød at B.1973,Herlev vandt lokalopgøret med 1-3.

Det blev desværre til et nederlag i de døende sekunder for 1.sen, imod Slagelse BK. Herlev IF fik ellers udlignet til 2-2 i det 86min, men i overtiden fik Slagelse BK scoret til 2-3. Meget ærgerligt, men Herlev IF må op på hesten igen.

Søndag:

U13B lagde søndagen ud med at få Brøndbyernes IF på besøg. Det blev en rigtig god kamp, begge hold stod godt på banen. Kampen bølgede frem og tilbage og kunne gå begge veje i lang tid. Brøndbyernes IF satte dog turbo på sidst i kampen og de kunne lade sig hylde som vindere. Kampen sluttede 1-3.

U10 drenge og U10 pige var til SBU stævne. Der blev spillet en masse god fodbold og regnen holdte sig væk.

U11B mødte hjemme Måløv BK. Herlev IF startede godt ud, men blev som kampen skred frem meget gæstfrie. Det gav udeholdet en del chancer og Herlev IF fik ikke produceret mange chancer. Måløv BK kunne derfor smide 3 point ind kontoen, da de vandt kampen 1-3.

U12SU fik også besøg på hjemmebanen i Herlev. Modstanderen var AB Tårnby, som startede kampen som lyn og torden. Efter 15min var de foran 0-5. Herlev IF skulle virkelig finde arbejdsmoralen frem. Dette lykkedes rigtig godt. Kampen sluttede 1-9, og det var vigtige lærepenge for Herlev IF-spillerne.

3.sen mødte på udebane Whop en Dei. Hvilken dej hjemmeholdet havde taget med vides ikke, men det virkede til at lykkedes for dem. Der blev gået til makronerne, og Herlev IF gjorde hvad de kunne. Det var dog ikke nok og hjemmeholdet vandt kagebordet og de 3point med en sejr på 4-1.

Det var alt for denne uge. Tak til jer der støttede op om vores hold i denne uge…

FORZA HERLEV IF..
       -Fællesskab og Fodbold for hele Herlev  

Luk