Menu

Ugen der gik..(uge 23)

image
Steven Knudsen
16. juni 2021 kl. 07:22

Ugen der gik…(Uge 23)

Mandag:

U12B tog imod BSF. Herlev IF lagde flot fra start og bragte sig også foran. Tingene godt planmæssigt og det lignede en sejr til Herlev IF. Men pludselig blev BSF effektive, 4 chancer resulterede i 4 mål, hvilket betød at BSF førte 3-4 kort før tid. Her fik Herlev IF en kæmpe chance men desværre gik bolden ikke ind. Det blev derfor til et nederlag, til trods for stor dominans kampen igennem.

+55 holdet fik besøg af Slangerup IF og Omegn. Det blev til en tæt kamp hvor begge hold gerne ville frem på banen. Herlev IF fik sat angrebne godt op og der lå mål og ventede. Da dommeren fløjtede af, kunne Herlev IF hæve armene og glæde sig over en 4-3 sejr. Sejren betyder at indtager en flot 3.plads.

+60 holdet kørte en tur til Brede/Høsterkøb. Dette var også en meget lige kamp og begge hold stod godt på banen. Det var dog desværre hjemmeholdet som gik fra banen med de 3 point. Holdet ligger pt også på en 3. plads.

Tirsdag:

U18 pigerne tog med deres 8-mandshold en til Gentofte Stadion hvor HIK ventede. U18 pigerne har været suveræne i denne sæson og denne aften var en undtagelse. Hele 0-12 blev resultatet og Herlev IF. Herlev IF kunne efter kampen lade sig hylde som sjællandsmestre og modtage pokalen. Stort tillykke til pigerne.

5.sen. skulle en tur til Friheden. Denne gang må man sige at Herlev IF fik fuld valuta på pointkontoen. Det blev til sjælden sejr med resultatet 2-3. En flot sejr på en svær udebane, hvor Herlev IF-spillerne holdt hovederne kolde og det gav 3 point.

1.sen skulle prøve at spille sig i 1. runde af Sydbank Pokalen. Her mødte man Lejre BK på udebane. Hjemmepublikummet dannede en flot ramme om kampen, men romerlysne kunne ikke slå Herlev IF-spillerne ud. Det blev til en sikker 1-4 til Herlev IF og nu venter der forhåbentligt en superliga hold i næste runde.

Onsdag:

U11B drog til Vallensbæk. Dette kunne igen konstateres at Herlev IF ikke er gode til hverdagskampe. Det blev derfor også til et 4-1 nederlag, på en dag hvor Herlev IF ikke kom med meget.

Denne onsdag aften skulle 1.sen. også i aktion, selvom man havde spillet pokalkamp dagen før. Modstanderen var Frederikssund. Udeholdet lagde sig ikke uden kamp og det blev tæt. Man skulle helt hen i 80min, før netmaskerne blafrede. Det var Herlev IF der bragte sig foran på et flot frisparksmål. Det forblev stillingen og Herlev IF kunne smide 3 point mere ind på kontoen.

Fredag:

U10A viste fredag aften banerne frem til Bagsværd BK. Det blev en tæt affære, og begge hold kæmpede energisk og der blev gået til den i tacklingerne. Herlev IF-spillerne ville det dog mest og pasningspillet sad godt denne aften. Herlev IF fik derfor også en flot sejr på 4-3. Hverken et mål for stort eller for lille. Drengene er inde i en fantastisk udvikling og det håber vi fortsætter.

Lørdag:

U12D startede dagen med deres kamp imod Brødeskov IF. Herlev IF-spillerne havde fået skruet støvlerne ordentligt på denne formiddag, for det gik over stok og sten. Kombinationerne flød og chancerne kom. Det resulterede i lidt af en målfest og hjemmeholdet overlod ikke meget til tilfældighederne. 6-1 blev kampen, virkelig flot spillet af Herlev IF.

U11B fik besøg af Grantoften IF, som ikke havde spillet så meget 8-mandsbold. Det viste sig at blive udslagsgivende, for Herlev IF kørte dem ud af banen, med en rigtig god omgang fodbold. Der blev lavet mange flotte mål, og prøvelsen for Herlev IF-spillerne var at man stadig skulle huske tilbageløb selvom at man var så overlegne frem ad banen. Kampen endte 9-3 og det var en god sejr til U11B drengene, som har haft en lidt blandet sæson.

U11SU tog imod Store Merløse, som havde taget deres klub bogstavligt og medbragt flere ældre spillere, så de var noget større end Herlev IF-spillerne. Men der blev spillet fodbold hvilket var det vigtigste for Herlev IF-spillerne. Kampen kunne have gået begge veje, men Store Merløse trak det længste strå og hev en 2-4 sejr med hjem.   

2.sen. spiller for oprykning til serie 1 og derfor var det vigtigt med 3 point i dagens kamp imod B.77, Rødovre. Herlev IF kom planmæssigt foran og styrede begivenhederne, B.77, Rødovre fik dog udlignet kort før pausen. 2. halvleg blev fløjtet op og igen bragte Herlev IF sig foran og de scorede også til 1-3. B.77, Rødovre bragte lidt spænding tilbage i kampen, da de reducerede 10min før tid. Heldigvis for Herlev IF blev det ikke til mere og de kunne juble over sejren og de 3 point.

T.G. 80 IF var modstanderen, som 3 sen. skulle prøve at besejre. Denne plan lykkedes dog ikke, da hjemmeholdet på dagen bare var et bedre fodboldhold. Så selvom Herlev IF-spillerne gjorde hvad de kunne, så var det bare ikke nok denne dag. Kampen endte 7-3.

5.senior skulle ikke langt denne lørdag, de mødte Liria i et lokalderby. Det blev en spændende kamp, hvor der blev givet og taget. Begge hold ville gerne frem på banen og de fremmødte tilskuere fik masser af chancer. Da dommeren blæste i fløjten for sidste gang, stod der 2-2 på måltavlen. Set over hele kampen var det et meget fair resultat og det kunne være gået begge veje.

4.sen. mødte Virum-Sorgenfri BK. De sejrsvante spillere fra Herlev IF gjorde heller ikke nogen undtagelse. Om det fordi der ventede kolde bajere og burgere i Gårdhaven vides ikke, men Herlev IF spillede i et rigtig fint tempo og det var en kamp der bare skulle overstås. Det blev den også og Herlev IF kunne sende 3 point mere ind på kontoen. Holdet mangler en kamp mere og herefter starter kampen om Sjællandsmesterskabet.

1.sen køre til Køge Nord FC, for at hente 3 vigtige point i oprykningsspillet. Herlev IF var som altid forberedte og de fik hvad de kom efter. Herlev IF bragte sig midt i 1.halvleg foran 0-1. Denne føring blev udbygget i 2.halvleg til både 0-2 og 0-3. Det blev også kampens resultat. Nu venter 3 spændende kampe for Herlev IF, som ligger godt til og de kan selv afgøre og det skal blive til oprykning.

Det var alt for denne uge. Tusind tak til jer der kiggede forbi og støttede op.

FORZA HERLEV IF…  

Luk